Børneværelset er barnets hellige frirum, hvor der skal være plads til både leg, hygge og afslapning. Selvom de fleste børn ikke har den vilde sans for indretningsstil i de første år, så betyder indretningen af børneværelset en hel del for barnets personlighed. Vil du gerne skabe det bedste legerum, soveværelse og opholdssted, som dit barn vil elske? Så kig med her, hvor der er samlet 5 gode råd til, hvordan du kan indrette det hyggeligste børneværelse.
1. Giv børneværelset personlighed
Ingen børn er ens og derfor skal deres børneværelser heller ikke være det. Det fedeste børneværelse er et, som fortæller noget om netop dit barns personlighed. Er de dedikeret fodboldfan? Er dinosaurer lige sagen? Eller måske er det prinsesser og eventyr, som er et hit?
Uanset hvad dit barn er vild med, så kan det udtrykkes i deres børneværelse. Det kan for eksempel være ved at hænge nogle flotte plakater op med yndlingsmotiverne på. Måske kan der flytte nogle dekorative figurer ind og pynte i vindueskarmen. Sengetøjet kan endda blive nogle vilde betræk med alt fra prinsesser, biler, fodboldstjerner og meget mere.
2. Sørg for den hyggelige belysning
Vidste du at belysning har en kæmpe betydning for vores sundhed og velvære? For kraftig belysning kan irritere øjnene, og så ændrer det også den hyggelige atmosfære i et rum. Forestil dig hvor stor en forskel der er på din badeværelsesbelysning foran spejlet i forhold til standerlampen i TV-stuen.
Hvis der skal være hyggeligt på børneværelset, så skal du vælge en god og dekorativ lampe, der udsender et behageligt varmt lys. Det er også en god ide at have en ekstra lille lampe på børneværelset, som kan tændes ved sengetid, hvis barnet er bange for mørke og beroliges af en smule hyggelig belysning fra en natlampe.
3. Gør sengen klar til drømmeland
Det kan være lidt overvældende for små børn at begynde at sove alene inde på børneværelset. Men det kan blive en sand fornøjelse, hvis man har en ægte luksusseng at sove i. Giv sovepladsen lidt ekstra kærlighed med hyggepuder, puttedyr og måske et flot sengetæppe. Når sengen ser hyggelig og indbydende ud, så har man også lyst til at lægge sig til at sove i den om aftenen.
4. Giv legetøjet et hjem
Intet børneværelse er komplet uden masser af legetøj. Børneværelset er også der, hvor barnet for alvor har lov til at sprede alle byggeklodserne, legetøjsbiler eller tøjdyrene ud over hele gulvet til timevis af god leg. Når legen er slut, så er det en god ide, at legetøjet har et sted at flytte hen, så det ikke ligger og flyder på gulvet.
Et rodet og uorganiseret børneværelse er ikke særlig hyggeligt, når man for eksempel skal lægge sig til at sove om aftenen. Derfor er det vigtig at give legetøjet et hjem eller en plads, hvor det kan stilles hen, når der ryddes op. Det kan være en lille kommode, en opbevaringskasse eller måske et skuffemøbel, hvor legetøjet kan puttes ned i, når dagen er omme.
5. Sæt nogle hyggelige børnemøbler på værelset
Et børneværelse skal ikke bare være en seng og en krigsmark af legetøj. Hvis du gerne vil gøre børneværelset særlig hyggeligt, så flyt en sød lille lænestol med en skammel derind. Så er der også budt op til godnathistorier eller hygge med en god lydbog. Bogreoler og små kommoder med ting og sager kan også være med til at indramme børneværelset, og så giver det plads til at opstille alle yndlingssagerne. Det kan også være en god ide med et stort blødt tæppe på gulvet, så der er noget behageligt at sidde eller ligge på, når der leges.